MADRO FOR BØRN
Hvad er madro for børn?
Madro hos børn refererer oftes til evnen til at spise måltider i en rolig og opmærksom tilstand. Og måske det har været et synonym for mange af vores forældre, at vi skulle sidde pænt ved bordet og spise hvad der blev serveret.
Men faktisk handler det om mere end blot at få børn til at sidde stille ved bordet; det handler om at skabe en sund og positiv relation mellem børn og mad. Madro indebærer nemlig at lytte til kroppens signaler om sult og mæthed, at have selvbestemmelse over hvad og hvor meget man skal spiser, være fri fra regler, skam og pres - som er med til at de udvikler sunde spisevaner og sundt forhold til mad og krop fra en tidlig alder.
​
I det bedste ønske og håbet om at vores børn opnår sunde spisevaner, kan det være svært som forældre ikke at blande os i hvad og hvordan vores børn spiser. Hvilket er modsat af madro, da det både kan stresse barnet, men det er også stressende for os som forældre.
​
En vigtig del af at fremme madro hos børn er at skabe et positivt og hyggeligt spisemiljø, uden pres og kontrol. Når børn føler sig trygge og afslappede omkring mad, er de mere tilbøjelige til at udvikle sunde spisevaner, som vil gavne dem hele livet.
Du kan med dine adfærd øge sandsynligheden for at dine børn kommer til at spise varieret, elske grøntsager, ved at vise interesse for varieret kost samt at være åben over for at prøve nye ting. Dine egne spisevaner vil påvirke børnenes holdning til mad. Ligeledes kan det mindske risikoen for, at dine børn kommer til at overspise i de søde og saltede sager. Derfor er det en god idé at
​
​
Du kan hjælpe børnene med at lytte til deres kroppe. Ved at lade dem spise, når de er sultne, og stoppe, når de er mætte, så de ikke skal kæmpe med overvægt i fremtiden.
​
At skabe madro kræver tillid og tålmodighed besøgende.
Børns spisevaner
Du kender sikkert til kampen ved middagsbordet eller frustrationen over, hvad børnene skal have med i madpakken.
Bekymringen for, om dit barn får tilstrækkelig næring eller spiser alt for ensidigt, opstår, når det igen er rugbrødet, der ligger tilbage i madkassen, eller når de igen ved aftensmadbordet nægter at spise det, som de ellers med glæde spiste dagen før – hvad gør vi?! Og hvordan tackler vi det, når han eller hun igen plager om slik, kage, chips og snacks?
Det er en magtesløshed, der ofte ender i konflikter – eller kortsigtede løsninger som at sætte begrænsninger eller belønninger, hvis han eller hun nu spiser den broccoli, så må han eller hun få dessert bagefter. Det er helt naturligt, men det kan være med til at skabe endnu flere konflikter.
Men skal vi så bare give slip og lade børnene bestemme? Nej, selvfølgelig ikke. Som forældre har vi et ansvar for at hjælpe vores børn med at udvikle sunde spisevaner. Men hvordan gør vi det uden at skubbe dem i den forkerte retning? Uden at de oplever skam og uden at skabe mere trods og modstand mod at smage noget nyt. Også uden at det kræver alt for meget energi fra os som forældre.
​
Madro er noget af det bedste vi kan gi´ vores børn med hjemmefra.
Forløb i børns spisevaner.
Mit forløb henvender sig til dig som forældre, som går med en bekymring om dit barns spise vaner.
​
Det kan være alt fra;
- Kræsenhed
- Overspisning
- Overvægt
- Ønsket om sunde spisevaner
- Bekymring for at give dine egne spisevaner videre til barnet
​
Problemstillingerne og familier er forskellige og derfor kan behovet for antal gange også være forskellige.
​
- Inden første samtale sender jeg et spørgsmålskema ud med spørgsmål, der går helt tilbage til barnets tid som spæd.
​
- Første samtale vare 90 min - hvor vi tager udgangspunkt i jeres problemstilling og kigger på det ud fra et terapeutisk analyse værktøj, der tager udgangspunkt i familiens adfærdsmønster
90min ,- 495,-
​
- De efterfølgende samtaler vare 60 min - kigger vi på hvilken overbevisninger der kan være, du får de redskaber som passer til jeres udfordringer, som vi tilpasser til jeres familie og sammen laver vi en handlingsplan ud fra hvad der er mest realistisk for jer
60min 395,-
​
Dit barn skal ikke tabe sig...
Men tanken kan hurtig opstå, hvis vi frygter at vores barn vil blive mobbet eller hvilke følgere de kan få af overvægt -det bliver let en konstant bekymring for, om de nu spiser "sundt nok". Vi vil jo så gerne beskytte de små pus mod skyld, skam, kropshad og lavt selvværd.
​
Det er helt normalt fordi vores samfund generelt er diætkulturens hænder med dens store fokus på vægt og kropsideal og den prøven på at overbevise os om at slankhed er den vigtigeste menneskelige kvalitet - og vi gør det kun fordi vi som forældre vil beskytte vores børn mod alt det grumme. Når vi bliver fanget af den tanke her, kommer mange af os til at gribe de redskaber som vi selv er opvokset med; som overvågning, kontrol og restriktioner. Med den fokus kan vi af ren og skær kærlighed komme til at kommentere på, hvor meget eller mindre at barnet skal spise, om h*n er blevet lidt for stor, 'nu har du ikke godt af mere' eller komme til at nævne at 'det er for usundt' - 'vi har ikke godt af mere'. For hvis vi nu ikke nævner det så bliver det nok kun værre.
​
​
Men når børn bliver opmærksom på at de er større end andre eller de spiser for meget, oplever de at de er forkerte og at de ikke kan styre sig med mad. Som er med til at tage barnet at barnet bliver flove og skammer sig og desværre er skam ikke med til at gøre at vi spiser mindre - man får snarer lyst til at gemme sig og spise i smug. Generelt hvis vi som mennesker bliver frarøvet bestemte fødevarer, bliver det sat op på en pedestal, der er med til at gøre at vi bliver overfokuseret på netop disse fødevarer.
Prøv at starte med at undersøge årsagen til dit barns overvægt. Lige som os kan børn godt spise mere når de; keder sig, sidder ved skærmen, ikke gider at lave lektier, oversultende, trætte eller når maden står lige foran dem, bare fordi det er nemt lige at hapse. Hvis du kan se et mønster i deres spise adfærd, er det lettere at finde en løsning, som ikke har maden eller vægten i fokus.
​
Jeg tilbyder et forløb, hvor jeg kan hjælpe dig med at forstå årsagerne bag dit barns spisevaner og støtte dig i at hjælpe dit barn med at spise den mad, han eller hun har brug for. Og hvordan du kan tage magten tilbage fra søde og saltede sager og forebygge trøstespisning.
Mit barn er kræsen
Kræsenhed kan være en stor frustration for mange forældre, når de igen oplever ved aftensmaden at deres barn siger; det kan jeg ikke lide eller igen vender hovedet væk.
​
Frustrationen gør ofte at vi som forældre får lyst til at blande os og presse lidt på i håbet om at barnet får lyst til at smage, måske du endda kender til, at du får sagt; hvis du nu lige smager på broccolien, så får du en is bagefter. Det er en helt naturlig reaktion, når vi ellers ikke ved hvad vi skal gøre, for så må barnet da have lyst til at smage.
Men desværre er pres med til at gøre at barnet mere trodsigt og får endnu mindre lyst til at smage på noget.
"Kræsenhed" er meget almindeligt at alle børn kommer igennem på et tidspunkt i deres barndom, det kan handle alt fra at barnet ikke føler sig trygt ved maden. Det kan have betydning for barnet, at vi helst ikke tiltaler ham eller hende for kræsent, da det kan blive en rolle barnet tager med sig. Det som vi kan gøre hvis barnet er kræsent, er at være mere nysgerrig på maden.
